| |
fAKTA OM LYSLEDERE | FIBERLYSSYSTEMER
Et fiberlyssystem består af to eller tre komponenter:
Lysgiver, fiberbundt og evt. afslutninger på fiberenderne.
Lysgiver
Viborg Lysleders sortiment af lysgivere består af tre typer:
LED, Halogen og Metalhalogen (HQI). De forskellige lysgiveres
specifikationer varierer efter, hvor de skal anvendes,
og hvilken visuel effekt man eventuelt ønsker.
Fiberbundt
Viborg Lysleder laver både standard og special fiberbundter.
Et fiberbundt består altid af to eller tre dele. En
konnektor, som sidder i den “fælles” ende, fiberkablet og
til sidst en afslutning. Afslutningen laves efter behov og
kan udelades, hvis dette ønskes. Det er også muligt at
kombinere fiberbundtet med forskellige typer af fibre.
Der findes to typer fiberkabler: Endestrålet og Sidestrålet.
Endestrålet lysleder bliver fremstillet i PMMA (PolyMethylMethAcrylate)
og glas. Viborg Lysleder anvender som
standard PMMA-fibre, da det har en bedre ledeevne.
PMMA-kabel er opbygget af “rå fibre” på en diameter af
enten Ø0,75 mm. eller Ø1 mm. Kablernes standardstørrelse
ligger fra Ø0,5 mm. til Ø8 mm.
Sidestrålet er et
fleksibelt system med en uovertruffen ensartethed
i lysafgivelse,
der opnås ved en unik twistemetode af fibrene.
Sidelys kan ikke sammenlignes med neon, men kan derimod
skifte farve og glimte. For at opnå den bedste lysgengivelse
er det bedst, hvis begge ender af fiberen kommer
ind i lysgiveren (også kaldet loop) – enten den samme
eller en anden lysgiver.
I den fælles ende af alle fibrene monterer Viborg Lysleder
en konnektor. En lysgiver vil ikke kunne belyse overfladen
af fibrene i konnektoren ens, da der altid vil være lidt
mindre lys i de yderste fibre. Derfor kan kablerne konfektioneres
på en mere avanceret måde, som hedder "randomisering".
Her fordeles alle lysledere, så der ikke er ét helt
kabel, der kommer til at ligge i midten af fiberbundtet.
På denne måde får man et mere ensartet lys. Dette er ikke
nødvendigt, hvis du vil lave en stjernehimmel, hvor du
formentlig ønsker en forskellig lysmængde i stjernerne.
For at optimere lyset, smeltes fibrene sammen i den fælles
ende i en speciel smeltemaskine. Herved bliver alle fibrene
sekskantede. De udvider sig i varmen og bliver dermed lidt
større. Dette får luften, som er mellem fibrene, hvis de
er runde, til at forsvinde helt. Derfor optager de mest muligt lys.
Afslutninger
Som afslutninger kan man evt. benytte armaturer. Viborg
Lysleders sortiment af afslutninger indeholder armaturer
i en række forskellige materialer og udformninger. Til udendørs
brug findes der en række vandtætte afslutninger, og
der findes både armaturer til indbygning og nedstøbning. |
 |